Ritualer

Det jødiske nytår falder om efteråret, ofte i september måned. Det markeres både i synagogerne med festlige nytårsgudstjenester og hjemme med særlige retter, der bekræfter ønsket om, at alle må få et sødt og frugtbart år.

I jødedom er der to slags tid: hellig tid og verdslig tid. De hellige tider er markerede og adskilt fra den almindelige dagligdag. Festdage og den ugentlige shabbat hører til den hellige tid, og i de første århundreder e.v.t. skabtes ritualer, der markerer deres indledning og afslutning.

Underviser du i kristendom i folkeskolen eller i religion på et gymnasium, så har du måske oplevet, at det kan være svært at undervise i en religion som jødedommen, der agter ritualer og rituelle genstande højt, uden at have dem ved hånden. Bestil et jødisk undervisningskit til din skole, og gør undervisningen mere levende og autentisk. Hos Jødisk Informationscenter kan du købe et jødisk undervisningskit for 600,- (excl. forsendelse). Den indeholder et jødisk bedesjal (tallit), to kalotter (kippot) og en dørkarmsbeholder (mezuzah) og nogle korte tekster. Ønsker du at bestille et undervisningskit, så skriv til hello@joediskinfo.dk

Fædrenes Ordsprog eller De Grundlæggende Principper er en lille men vigtig samling etiske maksimer og ordsprog. Fædrenes Ordsprog er en del af den mundlige Torah – Mishnah - og er dermed den ældste samling etiske ordsprog fra de rabbinske vismænd. I jødedommen nyder Fædrenes Ordsprog stor anerkendelse, da det menes, at dens lærdom kan spores tilbage i direkte linje til selveste profeten Moses:

Det er en misforståelse at tro, at jøder kun tror på "det Gamle Testamente". En stor del af den jødiske lærdom kommer fra de rabbinske kilder, bl.a. Talmud. I Talmud og andre rabbinske skrifter finder man en særlig genre af fortolkninger, der kaldes "midrash".

De fleste jøder har altid været bekendt med mindst to sprog: Det sprog, der blev anvendt i det daglige i det land, hvor de boede og hebraisk, der blev brugt i religiøse sammenhænge. I århundreder talte mange jøder desuden enten Jiddisch eller Ladino.

Det ligner måske mest af alt en lille svømmepøl, men det rituelle bad Mikveh (som på dansk udtales mikvæ) er meget mere end et bassin med vand. Mikveh er et rituelt bad som jøder neddypper sig i i forbindelse med forskellige højdepunkter i deres liv og er med til at symbolisere renselse og nye begyndelser.

Hvad mener man om aktiv dødshjælp i jødedommen?

Fra en time før solnedgang fredag aften til lørdag aften, når det er blevet så mørkt, at man kan se tre stjerner på himlen, er det shabbat, den jødiske ugentlige hviledag.

Dyrevelfærd og økologi er ikke nye begreber i jødedommen. Allerede i bibelen findes der mange eksempler på, hvordan både Gud og mennesker ønsker, at der skal passes på naturen. Og der er regler for menneskers adfærd overfor alt levende - hvis vi nu skulle glemme det.