Aktiv dødshjælp i jødedommen
Hvad mener man om aktiv dødshjælp i jødedommen?
Sådan siger Moses til Israels børn, lige før han selv skal dø, og Moses’ ord sætter fingeren på en kerneværdi jødedommen – menneskelivets uendelige værd og ukrænkelige værdi.
Livet som højeste moralske værdi
I jødedommen er det af højeste moralske værdi at bevare et liv og strengt forbudt at tage et liv. Denne grundtanke genfindes i ét af de vigtigste jødiske værker, Talmud, hvor der står:
Liv er helligt, mord og manddrab er forbudt. I Anden Samuels bog kan man også læse historien om en budbringer, der ankommer til Davids lejr efter en krig mod amalekitterne med nyheden om, at Kong Saul er død. David spørger budbringeren hvordan han ved, at Saul er død, hvortil budbringeren svarer:
Man kan sige, at budbringeren aktivt fremskyndede Kong Sauls død, hvilket David straffer ham for:
Der findes i Talmud også en lille anekdote, der beskriver en situation med en form for aktiv dødshjælp. Rabbineren Yehuda HaNasi er alvorligt syg, og hans vismænd beder derfor om Guds barmhjertighed, så deres rabbiner ikke dør. Men Yehuda HaNasis tjenestepige er ikke enig i, at rabbineren skal fastholdes i sine lidelser.
Da vismændene nægter at stoppe deres bønner, tager tjenestepigen sagen i egen hånd og kaster en tung krukke ned fra taget. Krukken splintres i tusinde stykker. På grund af det høje brag, stopper vismændene med at bede i et kort øjeblik og Yehuda HaNasi dør.
Hvad betyder det i den praktiske verden, når det kommer til forskellige former for dødshjælp?
I jødedommen anses aktiv dødshjælp som manddrab, som er forbudt ifølge jødisk lov (halacha). Der er ingen undtagelser til denne regel, og det gør ingen forskel hvorvidt personen selv har lyst til at dø.
Passiv dødshjælp er derimod et lidt andet spørgsmål. Jødisk liv foreskriver, at man har en pligt til at bevare liv, og en læge bør gøre alt i sin magt for at rede en patient liv – selv hvis patienten ikke vil leve. Selvom lægen ikke må gøre noget aktivt for at frembringe døden, kan en rabbiner ud fra den enkelte situation vurderer, om lægen må fjerne de ting, der hindrer vedkommende i at dø, og derved passivt hjælpe den syge med at dø.