Undervisningsboks
Underviser du i kristendom i folkeskolen eller i religion på et gymnasium, så har du måske oplevet, at det kan være svært at undervise i en religion som jødedommen, der agter ritualer og rituelle genstande højt, uden at have dem ved hånden. Bestil et jødisk undervisningskit til din skole, og gør undervisningen mere levende og autentisk.
Bestil undervisningssæt
Undervisningssættet koster 700,- (excl. forsendelse).
Indhold:
- Et jødisk bedesjal (tallit),
- To kalotter (kippot)
- En dørkarmsbeholder (mezuzah)
- Forskellige korte tekster
Ønsker du at bestille et undervisningssæt, så skriv til hello@joediskinfo.dk og oplys EAN-nummer, modtager og adresse.
Fakturaen vil blive eftersendt til den oplyste mail eller via EAN-nummer.
Bedesjalet
Det jødiske bedesjal (tallit) er fyldt med symbolik. Befalingen om at lave sætte kvaster eller frynser (tzitzit) i hjørnerne kommer fra 4. Mosebog 15:38, hvor der står ”Tal til israelitterne og sig til dem, at de slægt for slægt skal sætte kvaster i hjørnerne af deres kapper og en purpurblå snor i hver kvast … når I ser den, skal I huske på alle Herrens befalinger og følge dem.”
Tallit’en bruges til gudstjenester og i andre religiøse sammenhænge. Nogle jøder går til dagligt med en særlig undertrøje, der har frynser i hjørnerne.
Jødiske mænd begraves med deres tallit på, og der har været tradition for, at man skærer én frynse af for at symbolisere de dødes afslutning på at følge buddene i denne verden (Den babylonske Talmud, Niddah 61b).
Når man forstår, at dét at skære en frynse af symboliserer død, giver det en ekstra forståelse til eksempelvis fortællingen om David og Saul i 1. Samuelbog 24:5-7. Her står der:
”David rejste sig og skar i ubemærkethed en flig af Sauls kappe; men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, og han sagde til sine mænd: »Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede.”
David skar hjørnet af Sauls kappe af som tegn på, at han ville tilrane sig Sauls trone. David fortrød at have gjort dette og befalede sine mænd at skåne Sauls liv.
Tallitten spiller også en rolle i det Nye Testamente og i forståelse af Jesus. Jesus af Nazaret var jøde, og som alle andre jøder i Israel på det tidspunkt gik også han med kvaster på hjørnerne af sin kappe. Det ved vi fra en historie i Mattæusevangeliet 9:20, hvor der står: "Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe."
Læs mere om jødiske symboler her
Mezuzah
I 5. mosebog står der, at de bud, love og forskrifter, som Gud har givet jøderne, skal man skrive på ens hus’ dørstoler og på ens porte (5. mos. 6:9). For at opfylde dette bud, er der tradition for, at man sætter en kapsel på ens dørkarme. Kapslen kaldes en mezuzah og indeholder en pergamentrulle med to inskriptioner fra 5. mos 6:4-9 og 11:13-21.
Ifølge jødisk lov skal mezuzah’en placeret på den øverste to-tredjedel af højre dørkarm af alle de rum, man beder, spiser eller sover i. Derfor er der ikke mezuzot på dørkarme indtil toiletter, viktualierum osv.
Der har været store diskussioner om, hvorvidt mezuzahen skulle sidde vandret eller lodret på dørkarmen. Den store Rabbi Shlomo Yitzchaki (Rashi) mente, at den skulle placeres lodret, mens hans barnebarn Rabbi Jacob ben Meir (Rabbeinu Tam), argumenterede for, at den skulle placeres vandret. Som kompromis mellem disse to holdninger, ser man typisk at mezuzahen er placeret skævt hældende ind imod rummet
Buddet om at sætte en mezuzah på døren følges vidt og bredt i den jødiske verden – selv af jøder, der på ingen måde er praktiserende. Man kan finde mezuzot i mange forskellige former, farver og materialer. Nogle erlavet af guld eller sølv, andre af metal, sten, keramik, eller træ. Nogle er masseproducerede, mens andre er håndlavede.
På de fleste mezuzot vil der på kapslen stå Shaddai (ש ד י)– et af Guds bibelske navne - på hebraisk. Ordet shaddai er et akronym, hvor hvert bogstav står for et selvstændigt ord. Der står med andre ord shomer daltot Yisrael (israels døres beskytter).
Kippa
Kippa, kalot, keppisch, yarmulka… den har mange navne, den lille runde hovedbeklædning, som mange jødiske mænd bruger. Den kan være hæklet, broderet, af velour, fløjl, læder… Den kan være sort, hvid eller i masser af farver. Og den kan have logoet fra Arsenal, Batman eller Pokémon – alt efter ejerens alder og interesser.
Og ligesom Kippa’en kan have tusind udtryk, er der også forskellige forklaringer på, hvornår man skal have den på, og hvordan traditionen er opstået. I talmudisk tid (fra 500 f.v.t. – 500 e.v.t.) var det kun meget betydningsfulde mænd, som bar en hovedbeklædning. Senere er det blevet tradition, at alle jødiske mænd kan gå med kippa, hvis de ønsker det.
I reformmenigheder kan kvinder også bære kippa, og navnlig de kvindelige rabbinere vil gøre det. I en ortodoks synagoge, som f.eks. den i København, er det obligatorisk for alle mænd – jøder og andre – at have kippa på. På samme måde, som det forventes, at besøgende tager huen af i en kirke og skoene af i en moske.
I Danmark er det ret få mænd, der går med kippa offentligt, men mange har kippa på hjemme, især når de spiser og ikke mindst fredag aften under shabbatmåltidet og til helligdage.
Meget ortodokse jøder går med kippa hele tiden, for der står i det jødiske lovkodeks, Shulchan Aruch, at man ikke bør gå to meter uden dækket hoved.
Ønsker du at bestille en undervisningskit, så skriv til hello@joediskinfo.dk