Religion

Midt i den mørke vintertid, ofte i december måned og ofte i nærheden af solhverv og jul, fejrer jøder chanukah. Mange betragter julen og solhvervet som "lysets sejr over mørket", og chanukah er ligeledes en fest fuld af lys og optimisme. Oprindelsen er sejren over grækerne og deres vanhelligelse af Templet i Jerusalem - og et lille mirakel, der skete i den forbindelse.

I alle kulturer og religioner fejres kærligheden. I den jødiske tradition har man en ældgammel frugtbarhedsfest, der i dag ses som den moderne, jødiske pendant til valentinsdag. Læs med her om Tu BeAv.

Shavuot betyder ‘uger’ på hebraisk og er en helligdag, som er mindre kendt blandt sekulære jøder uden for Israel, mens både sekulære og praktiserende jødiske samfund i Israel fejrer den. Navnet shavuot eller ’uger’ kommer sig af, at man fra den anden dag i pesach tæller dagene i syv uger eller 49 dage. På den 50. dag begynder shavuot.

Jom Kippur er en fastedag og udmærker sig ved at være den dag, hvor rigtig mange jøder, der ellers aldrig kommer i en synagoge, møder op og er med til i al fald en del af gudstjenesten. Som alle jødiske helligdage begynder også Jom Kippur om aftenen ved solnedgang. Aftenens gudstjeneste er ofte meget stemningsfuld og synagogerne rundt om i verden er ofte fyldte. Næste dag varer Gudstjenesten hele dagen indtil solnedgang, men for en sikkerheds skyld holdes fasten i 25 timer.

Københavns første synagoger blev indrettet i private hjem, og København har igennem tiden gemt på mange bedestuer, hjemmesynagoger og officielle synagoger. Hver gang en synagoge lukkede eller brændte ned, åbnedes der nye synagoger. Læs her om Københavns synagogehistorie.

Intet i den jødiske kalender kan sammenlignes med pesach, hverken i form eller indhold. Pesach er den ældste jødiske højtid og den første nationale mindefest. Den minder om det jødiske folks fødsel men også om de veer, der gik forud under slaveriet i Egypten. Den genopliver mindet om et helt folks overgang fra slaveri til frihed og selvstændighed.

Det jødiske år er fyldt med helligdage og fester. Nogle markerer tragiske hændelser som ødelæggelsen af templet i Jerusalem, andre fejrer glædelige begivenheder som jødernes befrielse fra slaveri i Egypten eller modtagelsen af De 10 Bud. De fleste af dem inkluderer noget med mad, enten i form af afståelse fra spisning, tilvalget af bestemte fødevarer eller simpelthen meget omfangsrige måltider. Her får du et overblik over årets vigtigste dage. Hvis du vil læse mere kan du trykke på linket, der fører dig til en uddybende tekst.

Sukkot - eller Løvhyttefesten, som mange danskere kender den som - er en fest til erindring om de mange års vandring i ørkenen efter udfrielsen fra Egypten.

Purim-festen hylder den listige dronning Ester og hendes snarrådige onkel Mordechai, og håner den onde Haman, der planlagde drabet på jøderne i Babylon.

Der er en dag i den jødiske kalender, der udmærker sig ved at have været særlig skæbnesvanger for det jødiske folk. Tisha BeAv – eller den niende dag i den jødiske måned Av – er ifølge den jødiske tradition dagen hvor begge jødiske Templer i Jerusalem blev ødelagt. Af den grund er Tisha BeAv den største sørgedag i kalenderen, hvor praktiserende jøder både faster og sørger i 25 timer.