Religion

Det Jødiske Nytår – Rosh Hashanah – står for døren og markeres både i synagogen med særlige nytårsgudstjenester og i hjemmene med festmåltider. I jødedommen er nytåret særligt helligt og er den første i rækken af høj helligdage som falder i efteråret. Ikke meget anderledes fra så mange andre helligdage i diverse religioner fejres nytåret med familien og ikke mindst masser af mad.

Trods begyndervanskeligheder lykkedes det i 1800-tallet for jøderne at blive en integreret del af det danske samfund og bidrage både økonomisk og kulturelt.  

Vi tænker ofte på korstogene som kampen om det Hellige Land og magten over Jerusalem. Men de kristne korstoge fandt også sted i hjertet af Europa. I 1096 fandt en stor massakre sted mod de jødiske samfund i Rhinland i det nuværende, vestlige Tyskland. Massakren kaldes ofte det Tyske korstog.

Med "Anordningen af 1814" fik jøderne i Danmark fulde rettigheder - næsten. Der var stadig områder, hvor kongeriget ikke kunne tillade fremmede og ikke-kristne borgere at komme til, og jøderne måtte på deres side give afkald på en vis selvstændighed. Anordningen var dog et stort skridt på vejen til fuldt medborgerskab.

Når en pige fylder 12 år og en dreng 13 år, er de rituelt set voksne og kaldes bat mitzvah eller bar mitzvah, "datter eller søn af buddet", og det betyder, at de nu er forpligtet til at opfylde alle Torahens bud.

For alle jøder er hver begyndelse på et nyt livsafsnit ledsaget af ritualer. Ritualerne forbinder generationerne med hinanden og er med til at definere jøder både religiøst og kulturelt, både over for omverdenen og internt i det jødiske samfund.