Hvad er antisemitisme?

Antisemitisme bliver bredt forstået som had mod jøder. IHRA (The International Holocaust Remembrance Alliance) er kommet med et mere præcist forslag til, hvad antisemitisme-begrebet dækker over. I IHRAs definition betegnes Antisemitisme som “en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”.

Du kan læse mere om IHRAs definition på antisemitisme her. 

Historisk antisemitisme

Den diskrimination og det had som er blevet specifikt rettet mod jøder, har set meget forskellig ud i forskellige samfund igennem historien. Det er svært at finde frem til, hvad der ligger til grund for antisemitisme og ret umuligt at forklare antisemitisme ud fra én bestemt holdning eller hændelse. Had mod jøder kan komme til udtryk på mange forskellige måder, modvilje mod jøder er ikke forbeholdt én bestemt samfundsgruppe og man kan ikke pege på én specifik grund til, at jøder har oplevet diskrimination, forfølgelse og undertrykkelse igennem størstedelen af det jødiske folks historie.

Alligevel har antisemitisme fælles rod i falske forestillinger og fordomme om det jødiske folk og den jødiske tro. Jøder er igennem historien blevet beskyldt for så skøre ting som at have slået Jesus ihjel, at have startet pesten, at være skyld i økonomiske kriser, og for at stå bag et stort komplot for at overtage verdensherredømmet. Og som følge har jøder igennem historien oplevet at få frataget deres borgerrettigheder, at blive tvunget til at konvertere til en anden religion, og de har oplevet at blive forfulgt, lagt for had med spot og hån og er at blive udsat for folkemord.

Én forklaring på den historiske diskrimination jøder har oplevet er, at jøder har været en fremmed minoritet i de samfund, de har levet i. Siden Babylonierne indtog Jerusalem i 586 fvt. og tog det jødiske folk til Babylon som slaver, har det jødiske folk levet i diaspora, dvs. de har levet spredt ud over hele verden. Op igennem historien, er jøder migreret fra sted til sted og fra samfund til samfund. Disse steder og i disse samfund har jøder levet som en religiøs og kulturel minoritet. Som minoritet er jøder blevet opfattet som et fremmed element, og jøder er blevet billedet på dem der var anderledes og skilte sig ud fra majoriteten. Som det fremmede element, er jøder ofte blevet gjort til syndebukke, når der har været økonomiske- og sociale komplikationer i et givent samfund.

Når man tænker på antisemitisme igennem historien, er det oftest Holocaust der lægges vægt på. Holocaust, mordet på 6 mio. jøder, er det mest systematiske og omfangsrige folkemord verden hidtil har set. Tidligere er jøder dog også blevet udsat for tortur og mord under Inkvisitionen i 1400-tallets Spanien, og jøder har været ofre for voldelig og målrettet forfølgelse i Det Russiske

Imperium i 1800-tallet. Jødefejden i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet var en bølge af anti-jødiske hændelser, hvor jødiske forretninger blev ødelagte og jøder blev overfaldet. Det fortæller også en historie om, at antisemitisme i Danmark ikke er et nyt fænomen.

Du kan læse mere om Jødefejden i København her.

Antisemitisme i Danmark

De fleste jøder i Danmark lever ikke anderledes end andre danskere. Alligevel er mange jøder bange for at vise, at de er jøder. Mange jøder fravælger at gå med synlige jødiske symboler, af frygt for, at de kan blive udsat for chikane eller overfald. Derfor ser man sjældent mænd der går med den religiøse hovedbeklædning kippah, eller mennesker der har en davidsstjerne, det kulturelle symbol på det jødiske folk, hængende uden på tøjet. Og det er ikke uden grund. Ifølge de årlige rapporter om antisemitisme fra AKVAH (Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser) er antallet af antisemitiske hændelser i Danmark steget de seneste år.

Du kan læse mere om AKVAHs rapporter her: https://mosaiske.dk/akvah-3/

I Danmark i nyere tid har vi set, hvordan antisemitisme er kommet til udtryk gennem hærværk på jødiske institutioner, på gravpladser og på den jødiske privatskole. Jødiske institutioner har modtaget trusler, og der har været voldelige handlinger mod jøder. I 2015 blev antisemitismen i Danmark skræmmende virkelig, da den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt, da han stod vagt ved en jødisk konfirmationsfest.

Det er blandt andet disse handlinger der lægger til grund for, at mange danske jøder vælger at skjule deres jødiske identitet, og det er grunden til, at alle jødiske institutioner bevogtes af politi og vagter. Det er for at beskytte jøder, der vil praktisere deres tro og dyrke deres kultur, at der står militær med maskingevær på Krystalgade i København.

Man kan ikke isolere antisemitisme i Danmark i dag til en bestemt gruppe og modvilje mod eller negative holdninger til jøder kommer til udtryk på flere forskellige måder. De dominerende former for antisemitisme der eksisterer i Danmark i dag, kommer bl.a. fra nogle ny-nazistiske og højre-nationale miljøer, hvor jøder betragtes som en trussel imod forestillingen om et arisk Danmark. Det var bl.a. en højre-national gruppe, der stod bag hærværket på en jødisk gravplads i Randers i november 2019.

Derudover har der også været eksempler på antisemitisme fra nogle muslimske og mellemøstlige grupper og miljøer. Blandt andet har den islamiske politiske organisation Hizb ut-Tahrir flere gange uddelt løbesedler, der opfordrede til vold og drab på jøder.

Samtidig ser man også en stigning i antisemitiske hændelser i Danmark, når konflikten imellem Israel og Palæstina eskalerer. Dette kan hænge sammen med, at der bliver sat lighedstegn mellem Israel og danske jøder. På den måde bliver en konflikt, der foregår flere tusind kilometer væk fra Danmark, noget som jøder i Danmark kommer til at stå til ansvar for.

Hos Jødisk Informationscenter oplever vi en stigende interesse for antisemitisme blandt elever og undervisere. Vi får mange spørgsmål om, hvad antisemitisme er, hvordan antisemitisme kommer til udtryk og hvad man kan gøre for at komme antisemitismen til livs. Det synes vi er en positiv udvikling. Det er nemlig rigtig vigtigt at tale og lære om antisemitisme, så vi sammen kan arbejde for at sætte en stopper for antisemitisme og målrettet prøve at forhindre, at jøder i Danmark diskrimineres på baggrund af hvem de er eller hvad de tror på.

Derfor skal vi også huske, at diskrimination mod jøder ikke kun sker når jødiske gravstene ødelægges eller jøder bliver chikaneret, råbt ad på gaden eller overfaldet. Det er også vigtigt, at vi er opmærksomme på den måde vi taler om hinanden, og har fokus på, at det man siger kan gøre ondt på modtageren, selvom man måske ikke har haft dårlige intentioner.

Humor eller udtryk, der tegner fejlagtige billeder af jøder, eller vittigheder, der gør grin med Holocausts uhyrligheder, er med til at opretholde fordomsfulde og usande forestillinger om hvem og hvad jøder er, og fastholde jøder i skadelige stereotyper. Disse fordomme og stereotyper har rod i samfund, hvor jøder har oplevet enorm diskrimination, had og forfølgelse, og i ideologier, der har haft til hensigt at skade eller fuldstændig at udrydde jøder.

Hvis man spøger med, at jøder er nærige eller har store næser, er man med til at videreføre en antisemitisk tradition for at nedgøre og håne jøder. Det er en antisemitisk strategi, der vil tegne et billede af jøder som dårlige mennesker, som anderledes og uvelkomne. Lige netop fordommen om “den nærige jøde” stammer fra Østeuropa, hvor jøderne oplevede stor diskrimination og indskrænkede borgerrettigheder. Fordommen om, at jøder har store næser, har rod i latterligt overdrevne antisemitiske karikaturtegninger i Europa, hvor jøder blev portrætteret som grimme og uhumske og med store næser. Det var med til synligt at adskille jøder fra det øvrige samfund og borgerskab.

En af de bedste ting man kan gøre for at modarbejde antisemitisme, er derfor netop at gøre op med fordomme og usandheder om jøder. Det er vigtigt at vi taler om antisemitisme, at vi kan identificere antisemitisme, at vi forstår hvad antisemitisme er og hvordan antisemitisme kommer til udtryk. I Jødisk Informationscenter tror vi på, at man gennem oplysning og undervisning i jødedom, jødisk kultur og jødisk historie, kan være med til at bekæmpe fordomme om jøder og jødedom. Vi har nemlig alle sammen et ansvar for at sikre, at jøder, ligesom alle andre mennesker og grupper, kan være trygge ved at give udtryk for hvem de er, og ikke behøver at være bange for, at nogle vil dem noget ondt eller taler grimt om dem, fordi de er jøder.