Udfordringer

Hvad dækker ordet ”antisemitisme” over? Og findes der noget (eller nogen) der kaldes semitter? I forskningen er det slået fast, at ”antisemitisme” er et begreb for den type racisme, der er rettet mod jøder - og kun jøder. Alligevel kan mange blive i tvivl om ordets betydning, når man kigger på ordets forskellige dele, og nogle bliver også i tvivl om, om det dækker over had mod andre grupper. Det gør det ikke. Læs mere om ordets historie herunder.

IHRA står for "International Holocaust Remembrance Alliance", og samler regeringer og eksperter for at styrke og fremme undervisningen, bevidstheden og forskningen af Holocaust på verdensplan. 31 medlemslande af IHRA vedtog den 26. maj 2016 den retligt ikke-bindende arbejdsdefinition af antisemitisme der lyder som følger: ”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”.

Hvert år den 27. januar mindes lande over hele verden ofrene for Holocaust, hvor 6 mio. jøder mistede livet. Dagen markerer, hvordan styrker fra Den Røde Armé befriede over 7000 jøder fra en af de mest effektive koncentrations- og udrydningslejre Auschwitz-Birkenau i Polen den 27. januar 1945. Selvom det er over 75 år siden at Holocaust fandt sted, er det vigtigere end nogensinde før at mindes historien.

Jødisk Informationscenter har lavet nyt undervisningsmateriale, der omhandler fordomme og diskrimination af jøder i hverdagen, og som knytter sig til de oplysningskampagnen #LadFordommeVæreFortid.

Som del af den jødiske minoritetsgruppe i Danmark, oplever nogle at blive udpeget som anderledes og forkert på baggrund af deres jødiske ophav. Diskrimination mod jøder kan opstå i helt almindelige hverdagssituationer; blandt venner, kollegaer, studiekammerater eller i sammenhænge hvor ens jødiske identitet kommer i fokus.

Fjendtlighed mod jøder har eksisteret siden antikken og bliver omtalt som verdens ældste form for had. Men had rettet mod jøder er ikke kun et historisk fænomen. Antisemitisme, den generelle betegnelse for had rettet mod jøder, er stadig til stede i mange samfund og desværre også i Danmark. Men hvad er antisemitisme? Hvordan har antisemitismen taget form gennem tiden? Og hvad kan man gøre for at forhindre antisemitisme?

I begyndelsen af 1800-tallet blev der fremsat reformtanker, der skulle gøre den jødiske gudstjeneste mere kristen. Hebraisk blev skåret ned til et minimum, og så skulle der være orgelmusik som i kirken. En folkelig protest i den jødiske menighed forhindrede reformer.

Danske jøder lever ofte med en ubestemt fornemmelse af at være anderledes. Måske kommer deres familier et andet sted fra, måske fejrer de nogle andre helligdage end dem, der står i kalenderen. Men samtidig er de helt almindelige danskere; de er født her, taler ikke andre sprog end dansk, og har ikke andre pas end det danske.

Vi tænker ofte på korstogene som kampen om det Hellige Land og magten over Jerusalem. Men de kristne korstoge fandt også sted i hjertet af Europa. I 1096 fandt en stor massakre sted mod de jødiske samfund i Rhinland i det nuværende, vestlige Tyskland. Massakren kaldes ofte det Tyske korstog.