Integration

Hvad synes ikke-jødiske danskere om det jødiske køkken?

I hovedbyen Charlotte Amalie på den tidligere danske koloni, Sankt Thomas, har gaderne danske navne. Og ligesom i København, hvor den store synagoge ligger i Krystalgade, er det også adressen for Sankt Thomas' synagoge. Ja, det bliver mærkeligere endnu, for begge synagoger var færdigbyggede i 1833.

Håndsværkslaugene stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Laugene var kendt i hele Europa og blev gennem tiderne en stadig større faktor i det håndværksmæssige erhvervsliv.

Danske jøder lever ofte med en ubestemt fornemmelse af at være anderledes. Måske kommer deres familier et andet sted fra, måske fejrer de nogle andre helligdage end dem, der står i kalenderen. Men samtidig er de helt almindelige danskere; de er født her, taler ikke andre sprog end dansk, og har ikke andre pas end det danske.

De første jøder kom til Danmark i 1600-tallet. De havde spansk-portugisiske rødder og talte Ladino, et sprog, der er næsten er uddødt nu.

I begyndelsen af 1800-tallet blev der oprettet to jødiske skoler i Danmark - en for piger og en for drenge. Det var decideret fattigskoler, idet børnene af jødiske familier, der havde råd til det, blev undervist af private huslærere.

Trods begyndervanskeligheder lykkedes det i 1800-tallet for jøderne at blive en integreret del af det danske samfund og bidrage både økonomisk og kulturelt.  

Det anslås, at der i dag er ca. 7000 jøder i Danmark, hvilket svarer til ca. 0,12% af den danske befolkning. De består primært af efterkommere af flygtninge fra Rusland og Østeuropa.

Med "Anordningen af 1814" fik jøderne i Danmark fulde rettigheder - næsten. Der var stadig områder, hvor kongeriget ikke kunne tillade fremmede og ikke-kristne borgere at komme til, og jøderne måtte på deres side give afkald på en vis selvstændighed. Anordningen var dog et stort skridt på vejen til fuldt medborgerskab.

I 1600 – og 1700-tallet måtte jøder og andre af en anderledes tro end den lutherske ikke frit slå sig ned i Danmark, hvor de havde lyst – man skulle have en særlig tilladelse. I 1600-tallet havde kongen og myndighederne givet tilladelse til, at jøder kunne få lov at bo i København, Fredericia, Nakskov og visse byer i Slesvig-Holsten, f.eks. Glückstadt og Altona.