Individer

Poul Bromann var 22 år, da han sammen med sine forældre, søster og hendes to børn i oktober 1943 blev deporteret til Theresienstadt. Men fordi Bromanns kone ikke var jøde, var han blandt de fem personer, som i januar 1944 blev sendt tilbage til Danmark.

Salle Fischermann var 13 år, da han sammen med sin mor og tre søskende blev deporteret til Theresienstadt. Salles far og to ældre søskende forsøgte at flygte til Sverige, men båden kæntrede, og faren og en bror druknede. Det lykkedes storesøsteren at komme til Sverige og holde dødsfaldene skjult for sin deporterede familie, der først fik beskeden, da de nåede til Sverige i 1945.

Juliane Blum blev født i Tyskland af polske forældre. De havde aldrig fået tysk statsborgerskab, så da Polen i 1938 fratog alle jøder uden for landet deres statsborgerskab, var de statsløse. Familien blev udvist og deporteret til Zbaszyn, en slags ghetto på grænsen mellem Tyskland og Polen. I august 1939 lykkedes det dem at komme til Danmark med tilladelse til tre ugers ophold.

Leo Säbel kom til Danmark fra Tyskland i 1939 som såkaldt Alijah-barn. Da hans københavnske plejefamilie blev advaret om den forestående aktion mod jøderne kom Leo Säbel ud til nogle af familiens bekendte i Holte. Efter et par dages forgæves venten på overfart til Sverige tog han ind til København for at prøve at finde nogen, der kunne hjælpe.

Erling Olsen var 16 år gammel, da han måtte flygte til Sverige. Han havde aldrig tidligere mødt antisemitisme, men nu oplevede han det to gange. Først fra nazisterne i Danmark og dernæst i Sverige.

Birgit Krasnik Fischermann var 6 et halvt år, da hun blev befriet fra Theresienstadt. Lettelsen over at blive kørt væk i de hvide busser var stor. Men det var angsten for, at det blot var en transport, der ville føre dem til et endnu værre sted også.

Arne Melchior var knapt 19 år gammel i september 1943, da hans far rabbiner Marcus Melchior fik meddelelse om, at nazisterne snarest ville arrestere alle jøder i Danmark. Overrabbiner Max Friediger var interneret i Horserødlejren, så det var Marcus Melchior, der skulle lede gudstjenesterne under det forestående Nytår. Nu gjaldt det i stedet om at få advaret så mange som muligt.

Simon Rosenbaums forældre kom til Danmark fra Polen i 1912. 14 år senere blev han født som den yngste af seks børn. Tyskernes besættelse kom som et chok, og familien havde ingen flugtplaner parat, da det gjaldt.

Karen Katznelson blev deporteret til kvindelejren Ravensbrück sammen med sin to-årige søn. Inden havde hun, hendes mand og drengen forsøgt at flygte til Sverige, men var blevet fanget. Efter halvanden måned i Horserødlejren blev de blev deporteret. Karens mand blev ført til Sachsenhausen.

Bent Melchior var 14 år gammel, da han selv, hans far, mor og tre søskende måtte flygte. Faderens store kontaktflader i det danske samfund var en stor hjælp, men alligevel var det nær gået galt.