Salle Fischermann var 13 år, da han sammen med sin mor og tre søskende blev deporteret til Theresienstadt. Salles far og to ældre søskende forsøgte at flygte til Sverige, men båden kæntrede, og faren og en bror druknede. Det lykkedes storesøsteren at komme til Sverige og holde dødsfaldene skjult for sin deporterede familie, der først fik beskeden, da de nåede til Sverige i 1945.