Shabbat Shalom

Religion

Fra en time før solnedgang fredag aften til lørdag aften, når det er blevet så mørkt, at man kan se tre stjerner på himlen, er det shabbat, den jødiske ugentlige hviledag.

Solnedgang over Nyhavn i København

Det jødiske shabbat er en ugentlig helligdag hvor adskillelsen mellem den mondæne uge og det hellige, mellem arbejde og hvilen understreges. At Shabbat’en er en vigtig helligdag fremgår af, at den er påbud i De Ti Bud.

Kom shabbat’en i hu, at du helliger den. Seksdage skal du virke og gøre alt dit arbejde, men den syvende dag skal være shabbat for Herren, din Gud. Da skal du ikke gøre noget arbejde, hverken du eller din søn eller din datter eller din tjener eller din tjenestekvinde eller dit kvæg eller din fremmede, som er i dine porte, for på seks dage skabte Herren himlen og jorden, havet og alt, hvad der er deri, og på den syvende dag hvilede Han. Derfor velsignede Herren shabbat’en, og Han helligede den. (2. Mos. 20:8-11)

Som det fremgår i slutningen af buddet, er shabbatten knyttet til skabelsesberetningen, hvor Gud skabte hele verden på seks dage og selv hvilede på den syvende:

På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. (1. Mos 2:2-3.)

For mange jøder er begyndelsen på shabbat en lejlighed til at mødes med familie eller venner og spise et godt måltid. Shabbat påbegyndes fredag aften med et lille ritual, hvor to lys tændes og  vin og brød velsignes. For andre betyder shabbat tillige et besøg i en synagoge lørdag formiddag, hvor ugens vigtigste gudstjeneste finder sted. For religiøse jøder er hele shabbat viet lovprisning af Guds skaberværk og menneskets rolle i det.

Ligesom Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende dag, afholder ortodokse jøder sig fra at arbejde og skabe noget nyt på hviledagen. At ”arbejde” bliver tolket temmelig bredt, så ingen brug af elektricitet, motoriseret transport, og selvsagt fysisk arbejde er forbudt. Hvis man vil overholde forskrifterne, kan man kun bevæge sig til fods, spise mad der er tilberedt inden shabbat og hverken benytte telefon eller andre elektroniske medier. Der er mange familier, der efterlever shabbatens regler så godt de kan, og mange flere, der kun overholder enkelte forskrifter.

Lørdag formiddag afholdes der en særlig shabbatsgudstjeneste i synagogen. Tre gange om ugen – om mandagen, torsdagen og lørdag formiddag – tages torahen ud af torahskabet for at blive læst højt af kantoren og de af menighedens medlemmer, der bliver inviteret op. Gennem disse højtlæsninger når man i løbet af et år at læse hele torahen igennem.

For mange jøder er shabbat først og fremmest en pause i en travl uge, hvor man tager det pæne tøj på, gør sig ekstra umage med at dække bord og lave mad, og måske synger sange eller på anden måde markerer, at det er en særlig dag.

Med til shabbat hører to, gerne hjemmebagte, flettede brød, som man siger velsignelse over inden måltidet.