Emile Berliner

Herunder kan du læse et uddrag af bogen Blandt genier og andet godtfolk - 100 fascinerende jødiske liv af Jens Chr. Abildskov.

Emile Berliner, 1851 – 1929

Han opfandt en stor del af vores moderne verden

Thomas Edison står vel for os som det største opfinder-ikon siden ham med hjulet. Men er han i virkeligheden overgået af denne mand, hvis navn er så langt mindre kendt? En gennemgang af Berliners bedrifter vil i det mindste gøre spørgsmålet berettiget. Der er næppe det hjem, den institution, den virksomhed, hvor hans opfindelser ikke udgør en uadskillelig del af helheden. Han havde fingrene dybt ned i udviklingen af grammofonen, telefonen, radioen, transformeren og akustiske aggregater, men faktisk også helikopteren. Desuden gjorde han en livreddende indsats på sundhedsområdet.

I bogen Emile Berliner. Maker of the Microphone skrev Frederick William Wile i 1926 om de store tekniske landvindinger, men hovedpersonen levede endnu, og nogle af de vigtige var stadig i vente. Alligevel priste ingeniøren Herbert Hoover, USA’s senere præsident, i forordet opfinderen som et geni, hvis værk vakte vedvarende fascination.

Som så mange andre store amerikanere var han tilrejst fra Tyskland. Bag ham lå en arbejdsom opvækst i beskedne kår og begrænset skolegang, men han havde allerede som 16-årig opfundet en forbedret vævestol til familiens tekstilvirksomhed. Også i USA var tiderne hår-de og krævede snilde og møje. Mellem mange jobs fandt den unge mand alligevel energi til at dyrke musikken og blev fascineret af akustik. Han supplerede med at studere elektricitet og fysik og udføre eksperimenter i sit sovekammer det halve af natten. Som mange andre på den tid ønskede han at omdanne lyd til elektriske impulser, som kunne sendes igennem en ledning. 

Vi skal prøve, hvis det er muligt for os, at tænke os tilbage til en tid, hvor lyd kun var nogle bølger i luften. De levede bare det lille øjeblik, så var de væk for altid. Edison slog det første lille hul i den lydmur med sin fonograf, der kunne optage og gemme en lyd. Lyden kunne aflyttes én gang. Berliner kørte derimod en bulldozer igennem muren og muliggjorde fast-holdelse af og massekopiering af den flygtige lyd. Om betydningen af et sådant fremskridt sagde Berliner: ”Fremtidige generationer vil være i stand til at fortætte et lydbillede af et livsforløb inden for et tidsrum af tyve minutter. Fem minutter med barnets pludren, fem med drengens jublen, fem med den voksne mands refleksioner og fem med de knap hørlige ord fra dødslejet. Vil det ikke være som at samtale med udødeligheden?” 

Med grammofonen og -pladen var vejen banet for, at det enkelte menneske når som helst kunne høre den største musik og de største musikere hjemme hos sig selv. Eller den flade pop, hvis det var det, man ønskede. For os i dag er alt andet næsten utænkeligt, og vi har vores musik med os alle vegne i den lille mobiltelefon, vi har i hånden eller i lommen.

Hjemme i sit trange eksperimentarium nåede Berliner efterhånden frem til de to tingester, der altid udgør basis for elektronisk kommunikation: Mikrofonen og transformatoren. De gengav lyd mere autentisk og gjorde det muligt at sende den over store afstande. De fore-findes i hver eneste telefon, radio, fjernsyn osv., medier der er voldsomt store penge i. Pudsigt, fordi den første mikrofon var lavet af en sæbekasse af træ. Den 4. april 1877 indsendte Berliner patentansøgningen angående sin forbedrede telefon. Den 21. juli samme år ansøg- te Edison om patent på en lignende anordning. Med patentet på transformatoren, som han fik i 1878, er det ikke forkert at betragte førstnævnte som den sande opfinder af telefonen, som vi kender den. Graham Bell, som ellers har fået/taget æren, måtte købe hans patenter og ansætte Berliner som ledende ingeniør i sin virksomhed.

Men multitalentet Berliner lod sig ikke begrænse. Han startede store virksomheder med hjælp fra sine brødre Jacob og Joseph og fandt tid til at opfinde helikopteren med sønnen Henry og forbedre fly med faste vinger. Som en dygtig pianist og violinist fandt han ud af, hvorfor gamle violiner som Stradivarier har en mere brillant klang end nyere instrumenter, og han fandt ud af at forbedre akustikken i koncertsale såvel som private hjem. Han sang også i kor og komponerede en sang, der havde potentiale til at blive USA’s nationalhymne.

I 1890 ramte en tragedie familien Berliner, da hans datter Alice døde af en tarmsygdom. Faderen omsatte sorgen til handling. Han blev overbevist om, at ubehandlet mælk lige fra gårdene kunne indeholde forskellige kim til sygdomme, bl.a. tuberkulose, og fra da af satte han kraftigt ind på at lære amerikanerne, at mælk skulle koges eller pasteuriseres. Han drev og finansierede selv en intens og langvarig kampagne, som til sidst mundede ud i en ny lovgivning, som uden nogen tvivl reddede hundredtusinder af børns liv. Og så tager vi lige med, at han gjorde sit til at bane vejen for kvinder inden for videnskaben.

Blandt genier og andet godtfolk

Jødisk Informationscenter har fået lov til at bringe et uddrag af bogen Blandt genier og andet godtfolk - 100 fascinerende jødiske liv af Jens Chr. Abildskov. Den indeholder, som titlen antyder, mini-biografier af 100 jødiske personligheder, som op igennem historien i deres livsgerning har givet noget til verden, som er af væsentlig betydning for mange, for ikke at sige for verden i det hele taget. Det er en ikke-jødes sympatiserende men ikke enøjede blik på det forunderlige lille folk, som af en eller anden eller af flere grunde har været i stand til at sætte sig spor langt, langt ud over, hvad deres beskedne antal skulle tilsige, det være sig inden for kunst, tænkning, videnskab, opfindelser og meget andet.