Terror & Antisemitisme
Danske jøder lever ofte med en ubestemt fornemmelse af at være anderledes. Måske kommer deres familier et andet sted fra, måske fejrer de nogle andre helligdage end dem, der står i kalenderen. Men samtidig er de helt almindelige danskere; de er født her, taler ikke andre sprog end dansk, og har ikke andre pas end det danske.
Udfordringer
Historisk set var jøder længe den eneste ikke-kristne religiøse minoritet i landet, og den jødiske menighed var også den første ikke-kristne menighed, der blev anerkendt som officielt trossamfund.
I dagens multikulturelle samfund er det andre, og langt større, religionssamfund, der sætter dagsordenen for den politiske diskussion om mindretalsrettigheder, krav om integration og definitioner på danskhed. Jøders roller som forbillede for integration og samtidigt mål for kampagner, der skal skærpe kravene til integration, er ikke lette at afkode.
Spørgsmålet om hvor den jødiske identitet holder op og den danske begynder—eller omvendt—er ikke ny, men bliver stillet i hver generation på ny.
Hør 4 unge jødiske kvinder fortælle om sammenhold og udfordringer
Presset udefra
Hvis man havde spurgt danske jøder for en generation siden, hvad de opfattede som den største trussel for et jødisk liv i Danmark, ville svaret have været assimilation. Og de ville derved have givet udtryk for frygt for, at når jøder danner par med ikke-jøder, mister deres børn al tilknytning til jødisk liv, og det religiøse liv enten udvandes eller forsvinder helt. På det samme spørgsmål i dag ville svaret være terror, antisemitisme, og politisk modvilje. Også i dag findes der jødiske familier i Danmark, der frygter for det jødiske samfunds fremtid. Men presset kommer udefra, ikke indefra. Nogle har svært ved at forestille sig, at de og deres børn frit ville kunne praktisere deres jødedom uden at møde uoverskuelige forhindringer.
Den øgede fokus på religion og etnicitet er ikke altid positiv: Debat om omskæring af drengebørn, lovgivning om rituel slagtning og diskussioner om religiøse symboler i det offentlige rum belaster den jødiske minoritet. Religiøse og kulturelle skikke, som har været praktiseret stort set ubemærket i Danmark i hundredvis af år, bliver fra politisk side udfordret som foragtelige, uetiske og grundlæggende udanske. Det kan ikke undgås, at jøder føler sig personligt angrebne.
Læs mere om Det Jødiske Samfunds syn på omskæring her
Antisemitisme og fordomme
Der har været antisemitisme næsten lige så længe, som der har været jøder. Diskrimination mod jøder—udelukkelse fra at blive optaget på universiteter, blive valgt til offentlige embeder, eller blive medlemmer af foreninger eller klubber—var helt almindeligt også i den vestlige verden indtil for få generationer siden. Danmark er historisk set lidt af en undtagelse, for den slags officielt sanktionerede antisemitisme har ikke været udbredt i moderne tid.
Antisemitismens beskyldninger mod jøder som gruppe indeholder ofte modstridende anklager: Jøder bliver kaldt både storkapitalister og kommunister, kosmopolitter og indspiste. Anklagen om en global jødisk sammensværgelse, der ejer alt i hele verden og er skyld i stort set alle forbrydelser og ulykker, trives fortsat, især i marginale gruppers ligeså marginale publikationer. I denne skyggeverden, som også har tilhængere i Danmark, benægtes det, at Holocaust fandt sted, samtidig med at der opfordres til vold. Det er typisk ikke den slags antisemitisme, jøder i Danmark oplever og frygter.
Fordomme om jøder er langt mere udbredte og kan tage mange forskellige former. De såkaldt positive fordomme, at alle jøder er musikalske eller intelligente, kan være ligeså belastende som de entydigt negative, såsom at alle jøder er nærige, har krumme næser eller er i virkeligheden spioner for Israel. Fordomme har det til fælles, at de skærer alle over én kam helt uden hensyn til virkeligheden og til individet. Mange fordomme bygger på manglende kendskab. I Danmark lever så få jøder, at de fleste mennesker slet ikke kommer til at lære en jøde at kende. Film og medier leverer deres egne billeder af jøder, men de har sjældent noget med danske forhold at gøre og er ofte ikke repræsentative. Nyheder om jødiske emner bliver ofte ledsage af billeder af jøder med sorte pelshatte og ørelokker, selv om denne gruppe statistisk set er meget lille.
Terror
International terror ramte danske jøder første gang i 1985. En bombe eksploderede i synagogens indgang og international Jihad tog ansvaret. En gruppe palæstinensere blev senere dømt for attentatet. Lige siden har Det Jødiske Samfund med et hold af frivillige overvåget jødiske institutioner, især Carolineskolen, menighedscenter og synagogen. Danske jøder vænnede sig til, at der stod vagter i porten, og spørgsmålet om sikkerhed blev løbende taget op.
Indvandringen af mennesker fra den arabiske verden øgede usikkerheden, for mange arabiske lande har en statslig understøttet antisemitisme, hvor fantasien om en jødisk sammensværgelse hører til den almindelige historieundervisning.
Sammenkoblet med den politiske konflikt mellem israelere og palæstinensere betyder det, at alle jøder, også danske jøder, i nogle radikale arabiske miljøer ses som fjender. I dele af København føler jøder sig truede. Nogle jøder frygter for deres sikkerhed, andre betragter truslen som indbildt.
Natten til den 15. februar 2015 levnede ikke megen tvivl. Dan Uzan, en af de frivillige vagter, blev dræbt, da en terrorist angreb synagogen under en bat mitzvah-fest. Chokket og sorgen blandt danske jøder blev ledsaget af følelsen af at være blevet ladt i stikken af myndighederne. Angrebet skete ikke i et vakuum, men kom efter en række andre attentater mod jødiske mål i Bruxelles, Toulouse og Paris.
Det Jødiske Samfund havde længe bedt om hjælp til at øge sikkerheden ved menighedens institutioner, men uden resultat.
Den efterfølgende store spontane opbakning fra befolkningen vakte samtidig mod og håb. Dan Uzans familie har ved gentagne lejligheden valgt at give deres sorg udtryk i ønsket om forsoning og dialog. Frygten kan ikke undgå at sætte spor i sindene, men det er ikke terror eller truslen om terror, der definerer jødisk liv i Danmark.
En fremtid i Danmark?
Der er mange store spørgsmål at tage stilling til for jøderne i Danmark. Det første er det faldende medlemstal i stormenigheden, hvilket er et problem, fordi den varetager mange essentielle funktioner som medlemmerne selv betaler for - bygninger, begravelsesfunktion, gudstjenester og ekstra sikkerhed.
Et andet stort spørgsmål er, hvordan jøderne skal passe på sig selv efter terrorangrebet på synagogen. Der har de senere år været en skarp stigning i antisemitiske hændelser. Carolineskolen har været udsat for trusler og hærværk, og mange jøder føler, at de og deres børn er mindre sikre i Danmark, end de var før i tiden.