Ohøj og Oy vey – Historien om de jødiske pirater

Jødisk pirateri 

Opdagelsestiden blev delvist gjort mulig ved de vigtige landvindinger i navigationsteknologier som den jødiske kartografiskole i Mallorca og i særdeleshed Abraham Zacuto frembragte. Zacuto var en kendt astronom og historiker, der under inkvisitionen flygtede fra Spanien til Portugal, hvor han arbejdede for det portugisiske hof. Fremfor at blive tvangskonverteret til kristendommen da inkvisitionen kom til Portugal, flygtede Zacuto til det Osmanske Rige.  

Yaakov Koriel var søn af en jødisk familie der konverterede til kristendommen under inkvisitionen og voksede op som marraner. Som ung var Koriel kaptajn på en spansk flåde indtil han blev fanget af inkvisitorens lange arm.  Hans matrosser, som næsten alle selv var marranere, hjalp ham med at flygte. Han endte med at have tre piratskibe under sin kommando og gjorde pirateri mod spanske skibe til hans personlige hævnærinde. Senere i hans liv menes det, at Koriel tog til det hellige land hvor han studerede jødisk mysik under den store kabbalist Isak Luria. Han er begravet i det nordlige Galilæa, ikke langt fra Lurias grav. 

Tiden og stedet hvori Zacuto levede er markeret af to sammenfaldende begivenheder. 

Udvisningen af jøder fra Spanien 

I 1492 udstedet de katolske monarker af Spanien, Isabella og Ferdinand, Alhambra Dekretet, der landsforviste jøder, som ikke konverterede til katolicismen. Med Alhambra dekretet begyndte man at kategorisere jøderne. 

De som konverterede til katolicismen, kaldte man conversos eller konvertitter. Man var bange for, at mange conversos ikke var dybtfølende kristne, hvorfor man holdte særligt øje med dem. De blev derfor også kaldt Nykristne, så man kunne adskille dem socialt og juridisk fra de gammelkristne, der havde “rent spansk blod”.

Samuel Pallache var født i Marokko som søn af en rabbiner, og uddannede sig selv som rabbiner. I 1590’erne kom Pallache til Holland, hvor han fungerede som diplomat for den marokkanske konge og var med til at lave den første fredsaftale mellem et europæisk og mellemøstligt land, Holland og Marokko. Morits, fyrsten af Oranien, ansatte senere Palacci som kaper, og tillod ham at kapre og røve spanske skibe. Udover at være med til at grundlægge den jødiske menighed i Amsterdam, fortælles det , at Pallache sikrede sig at hans besætning  overholdte kosherreglerne ombord på hans skib og betalte tiende - ma’aser– af deres bytte til velgørenhed.

Og der var god grund til skepsis. Mange jøder levede nemlig et skjult jødisk liv, men kom med tiden til at miste deres forbindelse til den jødiske religiøse praksis og det hebraiske sprog. De blev med et nedsættende ord kaldt marranos, som betyder svin. På hebraisk kaldes de anusim, som betyder “dem, der blev taget med vold”.

Opdagelsen af Amerika

Den anden store begivenhed der fandt sted i 1492, var Christoffer Columbus’ første rejse til den nye verden, som var finansieret af Isabella.

Man spekuleres stadig i, om Columbus selv var marraner, dvs. en døbt jøder, der hemmeligt og i det skjulte holdt fast i jødedommen. I 1494 fik Christoffer Columbus og hans efterkommere tildelt Jamaica som len af Spaniens katolske monarker. Jamaica var på det tidspunkt et særligt sted i den nye verden, fordi det blev hjem for flere hundrede jøder og efterkommere af tvangskonverterede jøder under inkvisitionen, de såkaldte bnei anusim. Det anslås, at op mod 20 procent af beboerne i hovedstanden Kingston var efterkommere af spanske og portugisiske jøder i 1720.

Her kan du læse om den sefardiske synagoge i dansk Vestindien

Moshe Cohen Henriques er en af de mest kendte jødiske pirater. Sammen med den hollandske folkehelt Piet PIeteszoon Hein, erobrede han en spansk skatteflåde udenfor Cubas Matanzabugt i 1628. Udbyttet af denne fangst var 11.509.524 gylden; et svimlende beløb, der i dag svarer til 6,4 milliarder kroner. I 1630 tog Hentiques sin formue og ledte en jødisk gruppe til en del af Brasilien, der var under hollandsk herredømme, hvor han grundlagde sin egen piratø. Henriques blev senere rådgiver for Kaptajn Henry Morgan, tidens ledende pirat. Selvom Henriques’ rolle som jøde og pirat var kendt af den spanske inkvisition, blev han aldrig fanget 

Som andre immigranter og flygtninge, der rejste til den nye verden, rejste sefardiske jøder til de nyoprettede kolonier i håbet om bedre liv. De var med til at forbinde handlen mellem den nye og gamle verden, og havde stærke handelsforbindelser med jøder i London, Amsterdam, Hamborg og Bordeaux. 

De første jøder i Danmark var også sefardiske jøder. Læs om dem her

De jødiske fribyttere

Nogle af de sefardiske jøder havde en noget ukonventionel måde at skaffe brød på bordet. De var pirater. Stort set alle jødiske pirater kom fra familier, der var flygtet fra Spanien og Portugal i kølvandet på inkvisitionen. Ja, man kan nærmest sige, at de jødiske pirater rejste sig fra inkvisitionens aske som en fønix-fugl. For dem blev pirateri en måde at hævne sig på spanierne og portugiserne samtidig med, at de kunne fylde deres lommer med gods og guld.

Jean Lafitte blev født i Bordeaux i 1780. Hans bedsteforældre var conversos-jøder fra Spanien som blev tortureret af inkvisitionen og flygtede til Frankrig i 1765. Det skabte en livslagt foragt for Spanien hos den unge Lafitte, som flyttede til den franske koloni, New Orleans, hvorfra han kaprede spanske skibe. Lafitte kom på kant med Louisianas guvernør William Claiborne, som udlovede en dusør på 500 dollars for hans hoved. Lafitte svarede igen ved at udlove en dusør på 5.000 dollars for guvernørens hoved. Ingen hoveder blev indleveret, og ingen dusør udbetalt. 

De jødiske pirater angreb og røvede nemlig oftest spanske og portugisiske skibe – tit i alliance med hollænderne eller englænderne. De legitimerede disse hævntogter med, at spanierne og portugeserne havde tvangskonverteret, henrettet eller landsforvist deres forfædre og familiemedlemmer og konfiskeret deres ejendomme. Det var øje for øje.

Når de jødiske pirater  var involveret i almindeligt pirateri, sejlede de med piratflaget 'Jolly Roger'. Men ofte fungerede de som kapere, dvs. ”lovelige pirater”, der ved en bemyndigelse fra en krigsførende stat fik tilladelse til at deltage i fjendtligheder til søs og navnlig til at kapre fjendtlige handelsskibe. Jødiske kapere var søens lejesoldater og blev vigtige allierede for Holland og England. Når de var ansatte af englænderne hejste de ’the Union Jack’, og når Hollænderne tog dem med på missioner, hejste de det hollandske flag.

De jødiske pirater bibevarede deres kultur

David Abrabanel kom fra en fornem rabbinerslægt. Efter at hans familie blev myrdet på en kyst i Sydamerika blev han pirat og kaper for Englænderne. Han blev kaldt ’Kaptajn Davis’ og ledte sit eget piratskib, ’Jerusalem’.

De jødiske pirater opretholdte ofte et jødisk liv og identitet til søs. Deres fællessprog var f.eks. det sefardisk-jødiske sprog, Ladino. Det er ses også tydligt på de navne, som de kaldte deres skibe, bl.a. skibene ’Dronning Ester’, ’Profeten Samuel’, ’Abrahams Skjold’ og ’Jerusalem’.

Vi ved også at mange jødiske pirater blev begravet efter jødiske forskrifter på Jamaicas ældste begravelsesplads, Hunts Bay. Der har man fundet over 50 jødiske piratgrave med engelske eller hebraiske inskriptioner og med det karakteristiske dødningehoved og ben.