Flugt og forfølgelse (gratis for alle skoler)
Forfølgelse har altid været et grundvilkår i jødernes historie. Hvad skyldes dette? Vi ser på hvordan og hvorfor fordomme om jøder og antisemitisme har udviklet sig og er kommet til udtryk i forskellige perioder, og hvilken betydning det har haft -og har i dag. Har vi lært af historien? Kan man lære af historien? Vi berører bl.a. antisemitismens udvikling, de danske- og europæiske jøders vilkår gennem tiden og fordomme i dag.
Undervisning
Undervisningsforløb: Flugt og forfølgelse - fortid og nutid
Målgruppe: 7. klasse-10. klasse og ungdomsuddannelser
Relevante Fag: Historie, samfundsfag, religion/kristendom, dansk
Sted: Jødisk Informationscenter
Varighed: 1,5 time
Booking
- Bookinger af skolebesøg hos synagogen skal være foretaget senest d. 15. i måneden før besøget skal finde sted.
- Et besøg varer ca. 1,5 time.
- Der kan max bookes én klasse af gangen til et besøg (max antal: 30 elever).
- Undervisning i "Flugt og Forfølgelse" er gratis for alle skoler i hele landet – finansieret af Børne- og undervisningsministeriet.
- Når besøget er bekræftet skal der fremsendes en klasseliste med elevernes navne og kopi af billed-ID (kørekort eller pas) for læreren/lærerne.
- Bookinger af skolebesøg skal ske online.
Før besøget: Godt at vide
- Det er desværre ikke muligt at spise medbragt mad.
- Handicapforhold: Synagogen har en rampe til kørestole.
- Find vej: Jødisk Informationscenter og synagogen ligger på Krystalgade 12, ca. 5 minutters gang fra Nørreport St.
- Vi anbefaler, at I kommer max. 5 - 10 min. før besøget starter.
- Det er påkrævet at de besøgende drenge/mænd bærer hovedbeklædning i synagogen, og JIC stiller kalotter til rådighed. Som besøgende er man også velkommen til at medbringe egen hat, hue eller kasket.
Forberedende undervisningsmateriale
Hvis I som skole har mulighed for det, vil vi anbefale at I arbejder med det emne i har booket forud for besøget som forberedelse. Det er også en mulighed at arbejde videre med de forskellige emner som forlængelse af besøget. Jødisk Informationscenter har udviklet en række undervisningsmaterialer i frit kan bruge: