Zionisme

Kultur og identitet

Zionismen har sine rødder 4000 år tilbage men opstod i slutningen af 1800-tallet som national ideologi og politisk bevægelse.

Vejende Flag of Zion

Zionismen som national ideologi og politisk bevægelse er et vigtigt kapitel i det 19. århundredes europæiske historie, men har sine rødder 4000 år tilbage, da Gud, som det fortælles i 1. Mosebog, lovede Abraham Kanaans land.

Zion og Zionisme

Zion er det bibelske navn for Jerusalem.
Zionisme er i sin grundbetydning troen
på jøders ret til sit eget land og
dermed Israels eksistensberettigelse.

Der har boet jøder i det, der i dag hedder Israel siden udvandringen fra Egypten, og jøder har i lange perioder haft national selvbestemmelse der. Derfor indtager den flere tusindårige drøm om at vende tilbage til det forjættede land en afgørende plads i jødisk historie, religion og kultur.

Zionismens formål har ændret sig i takt med den historiske udvikling. Hvor hovedformålet i begyndelsen var oprettelsen af et jødisk hjemland, blev det efter realiseringen i 1948 påkrævet at fremme indsamlinger til fordel for Israel, udbrede kendskabet til Israel gennem et omfattende informationsarbejde og være behjælpelig med aliyah (indvandring til Israel) samt almindelige rejser til Israel. Alt sammen tiltag, hvis formål var og stadig er at styrke det jødiske fællesskab og at sikre Israels fortsatte eksistens inden for faste og sikre grænser.

Zionismen som bevægelse har både mødt massiv modstand men også enorm støtte blandt jøder og ikke-jøder over hele verden. De mange forskellige grupperinger har med tiden betydet, at både religiøs og ikke-religiøs, praktiker og idealist, soldat og pacifist har kunnet finde sin egen plads i denne verdensomspændende bevægelse, hvis mål er at bevare jødisk liv, kultur og religion i et jødisk hjemland, hvilket har været den ideologiske fællesnævner gennem alle årene. Modstanden har ofte været koblet til mellemøstkonflikten som strækker sig tilbage til 1917 før oprettelsen af staten Israel. Der har vært mange forsøg på at løse konflikten uden held, hvilket har resulteret i en historisk kompleks og betændt konflikt. Hvor kritik af staten Israel på samme linje med måden at kritisere andre stater er berettiget, har problemet ofte været, at jøder over hele verden oplever at blive stillet kollektivt til ansvar for Israel. Dette har forårsaget, at kritikken rettes mod jøder og ikke mod staten. Dermed er kritikken ikke længere på linje med kritik af andre stater men tager i stedet en diskriminerende karakter af en global befolkningsgruppe. 

Kort kronologi frem til oprettelsen af Israel:

1886: Theodor Herzl udgiver bogen ”Judenstaadt” i hvilken han argumenterer for nødvendigheden af etableringen af et sikkert hjemland for verdens jøder. Han spår, at det højest vil tage 50 år at danne en jødisk stat.

1897: Den første zionistkongres finder sted i Basel. Samtidig grundlægges Den zionistiske verdensorganisation.

1903: Dansk Zionistforbund grundlægges. Første formand er Louis Frænkel.

1909: Den første kibbutz i Palæstina grundlægges af jøder fra Rusland.

1917: Balfour-deklarationen vedtages i Storbritannien. Briterne støtter ideen om oprettelsen af et jødisk hjemland og lover samtidig også et hjemland til araberne i Palæstina.

1934-36: Den arabiske befolkning i Palæstina gør oprør mod det britiske mandat og den
stigende jødiske indvandring.

1937: Den britiske Lord Peel anbefaler en deling af det britiske mandat i Palæstina i to dele, en arabisk og en jødisk, og med fortsat britisk mandat over Jerusalem.

1939: 2. Verdenskrig med jødeforfølgelser i Europa begynder. Samtidig udsender den britiske regering en såkaldt hvid bog, der begrænser jødisk indvandring til Palæstina til 75.000 årligt.

1947: FNs generalforsamling stemmer for oprettelsen af en jødisk og en arabisk stat i Palæstina. Jøderne accepterer beslutningen, mens araberne forkaster den.

1948: David ben Gurion erklærer staten Israels oprettelse, hvilket resulterer i fem arabiske nationers øjeblikkelige angreb på den nye stat. Ca. 650.00 palæstinensere fordrives eller flygter under krigen.