Flugten til Sverige

Under jødernes flugt satte mange medborgere livet på spil for at hjælpe dem: Modstandsbevægelsen organiserede flugten, og utallige mennesker åbnede deres hjem for flygtningene. Ruten gik fra "sikre" lejligheder i og omkring København til skjulesteder i

Nordsjælland, hvor man ventede på, at der kunne arrangeres en overfart til Sverige.

Jøderne var ikke ene om at flygte, også modstandsfolk, kommunister og andre, der var fjender af den tyske besættelsesmagt, var på flugt. Familier og enlige rejsende blev skjult hos fiskerfamilier, på kirkelofter og andre steder. Der var en evig angst for, at stikkere ville forråde dem til Gestapo.

For de fleste lykkedes det at komme til Sverige, men ikke for alle. Den 6. oktober 1943 blev en gruppe mennesker, der havde skjult sig på loftet i Gilleleje Kirke forrådt og afsløret af tyskerne. Ca. 50 personer blev efterfølgende deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt.

Flygtningene var ikke i sikkerhed, blot de kom på bådene. Man skulle sejle et stykke tid, før man nåede svensk farvand, og der kunne nå at ske mange uforudsete ting inden da. Nogle prøvede lykken i små robåde, andre med fiskerbåde. Havet var ikke altid stille i oktober, og drukneulykker forekom. Små fiskerbåde uden lys blev påsejlet af andre skibe, der ikke så dem i mørket. En gang imellem stoppede tyskerne bådene og inspicerede dem. Så gjaldt det for alle om at være helt stille nede i lasten. Hvis der skete noget uventet under sejladsen, var det som oftest de svageste, der bukkede under først. Børn, ældre og folk, der ikke kunne svømme, gik til bunds i havet.

Turen over vandet var heller ikke gratis. Langt de fleste fiskere ville have betaling for den risikofyldte overfart, og jøderne optog lån og solgte, hvad de ejede af værdigenstande for at kunne betale en billetpris på mellem 1000 og 5000 kroner pr person. Til sammenligning tjente en faglært arbejder dengang ca. 414 kroner om måneden. Halvdelen af den dansk-jødiske befolkning tilhørte arbejderklassen, så det var priser, der ruinerede mange familier. På den anden side er det ikke kommet frem, at nogen blev nægtet overfart, fordi de ikke kunne betale – i mange tilfælde betalte mere velstående familier for de fattigste.  

Efter krigen hjalp staten nogle af de jøder, der havde gældsat sig, så de kunne tilbagebetale deres kreditorer. Som i alle nødsituationer var der folk, der misbrugte dem, der var i en desperat situation, men der var også mange, der spontant hjalp deres medmennesker, så godt de kunne.

Vidneberetninger

Bella Katznelson var 17 år, da hun flygtede til Sverige. Hør hendes beretning her:

 

Hanna Skop var 11 år, da hun flygtede til Sverige. Hør hendes beretning her:

 

Birgitte Borgschmidt var blot 4 år, da hun sammen med sin far flygtede til Sverige. Hør hendes beretning her: 

 

Salli Besjakov var 17 år, da han måtte flygte til Sverige. Undervejs blev han hjulpet af sine danske landsmænd. Hør hans beretning her: